Introduktion

Her på Reventlowsvej 52, findes dette dejlige hjem, som stolt og charmerende troner sig frem i gadebilledet, med sit gedigne udtryk, smukke arkitektur og de murede søjler.

Læs mere under vores udvalgte billeder.

Udvalgte billeder

Se flere billeder her

Beskrivelse af huset

Der er tale om en velholdt og indflytningsklar villa, placeret midt i et fantastisk idyllisk naturområde, med flere skove, søer og et væld af aktiviteter for hele familien. Byen, som befinder sig få km. fra Faaborg, har et godt naboskab. Ejendommen ligger små 300 meter fra Dagli’ Brugsen Brahetrolleborg & byens pizzeria. Samtidig i kort gåafstand til aktivt kulturhus med biograf, teater, kulturcafe, kort- & ungdomsklub og et aktivt foreningsliv med både fodbold, badminton, håndbold og fitness. Endvidere er her landbrugsskole (Dalum landbrugsskole afd. Korinth) og Korinth efterskole. Huset ligger i pendlerafstand til Odense, Ringe og Svendborg, både med bil og med bus – da man har nem adgang til den fynske motorvej. I den nærved liggende by, Faaborg, er der flere gode skoler, Faaborg gymnasium og flere børnehaver, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, ligesom bussen til den eftertragtede Hjemly fri- & idrætsefterskole kører lige forbi ejendommen.

Huset indeholder entre med trappeforløb til 1.sal. Rummelig stue med mulighed for både spisestue og sofaarrangement, hvor man fra de mange vinduer, får et dejligt lysindfald. I åben forbindelse til stuen, findes hyggeligt køkken-alrum fra HTH fra år 2000, ligeledes med spiseplads og nedgang til tør kælder med naturgasfyr i fuld ståhøjde. I stueplan findes også badeværelse med klinkegulv med gulvvarme, pænt skabsarrangement og bruseniche.

1.salen indeholder stort repos med massivt trægulv, som kan slibes. Her er kvist med udsyn til haven, hvor der nemt kunne findes plads til et kontor. Endvidere kvistværelse med kig til åbne marker og endnu et soveværelse med adgang til toilet med håndvask.

Tilhørende ejendommen findes indkørsel med adgang til carport, som i dag bruges til overdækket terrasse/udhus, godt og isoleret baghus med to gode rum, som kunne laves til anneks, eller blot bruges til værksted/opbevaringsrum og til sidst en lille hyggelig have, som er nem at overskue.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på Reventlowsvej 52.

Salgsmaterialer og rapporter

Herunder kan du se de forskellige rapporter på huset.

Elinstallations-rapport

Klik for at åbne elinstallationsrapporten.

Rapporten åbnes i et nyt vindue

Tilstands-rapport

Klik for at åbne tilstandsrapporten

Rapporten åbnes i et nyt vindue

Energimærke-rapport

Klik for at åbne energimærkerapporten

Rapporten åbnes i et nyt vindue